Petrus Parvus Rosæfontanus.
Petrus Parvus blev født før år 1500 og døde i 1559. Han hed oprindelig Peder Lille, men kaldte sig aldrig for andet end
Petrus Parvus med tilnavnet Rosæfontanus.
Han var digter, underviser, reformist og humanist. Humanist vil i den tids
kontekst sige, at han var en del af den europæiske bevægelse, der
vendte sig mod den katolske kirkes autoritet, - en kirke der i tæt samarbejde
med den feudale magt, udstak de formynderriske og snævre rammer for
menneskets udfoldelse.
Hans valgsprog "Tiden bringer
roser" afspejler hans optimistiske tro på, at tiden ville bringe noget nyt og
bedre, hvis man holdt op med at tro på de gamle autoriteter og istedet satte
fornuften og individet i centrum
Hans oprindelige navn, - Lille eller Litle, - har givet anledning til en
antagelse om, at han skulle stamme fra den adelige familie Litle. Dette er der
dog intet der tyder på. Derimod var der i Roskilde i den sidste del af 1400
tallet, en borgerlig familie med navnet Lilde, som han muligvis har tilhørt.
Historien om det litterære og historiske svindelnummer, hvor man brugte Petrus
Parvus' navn som forfatter til et modskrift mod et svensk smædeskrift, har
sikkert bidraget til antagelserne om den adelige herkomst, idet han her
blev tituleret som dansk ridder.
Af statur har han svaret til sit navn, - han har fysisk været en temmelig lille
mand, hvilket han også selv fremhævede i flere skrifter. I forordet til en bog
skrevet af vennen Henrik Smed, beskriver han sig selv således:
"Jeg, Peder Lillemand fra Roskilde, ikke mindre de godes end de vellærdes
Mand, den renere Dannelses Dyrkeres mindste mand."
Petrus Parvus blev i sine yngre år fascineret af de nye tanker og den nye
humanistiske bevægelse, der førte frem til bruddet med katolicismen i
Nordeuropa. Han beskriver Luther som en af sine åndelige læremestre, og var
blandt de første, der bragte information om bevægelsen til Danmark.
Indtil omkring 1519 har han studeret i Rostock. I 1519 er han igen i Danmark og
skriver forordet i vennen Henrik Smeds bog "Hortulus Synonyrum" udgivet 1520,
hvorfra ovenstående citat stammer.
Nogle år herefter er der ingen sikre efterretninger om ham. I nogle historiske
kilder antages det, at han har været i landflygtighed sammen med den fordrevne
Christian den II. Muligvis skyldes denne antagelse en forveksling med hans bror
Henrik Parvus eller antagelsen kan have baggrund i
beskrivelsen af Petrus Parvus, i forbindelse med det litterære og historiske svindelnummer,
under den dansk-svenske historiekrig.
Omkring 1536 er Petrus Parvus tilbage i Danmark, men står tilsyneladende uden
passende ansættelse. Den senere kongelige sekretær Herman Skeel skriver derfor
et brev til Rigsråd Anders Bille, hvor han beder rigsråden om hjælp til, at at
den lærde og begavede Petrus Parvus tilbydes forhold, der kan sikre ham "føde og
klæder". I brevet nævnes, at Petrus Parvus var kommet i vanære. For hvad nævnes
ikke. Måske skyldtes det hans modstand mod den katolske kirke, eller måske har
han vitterlig været landflygtig sammen med Christian den II.
I 1537 får han en stilling som Lector Pædagogicus på Københavns Universitet og underviste i
"humanistiske dannelse", dvs. i forståelsen af den latinske skrive- og
digtekunst.
I 1542 blev han Professor i retorik, men det var stadig den klassiske dannelse
han underviste i.
Han udgav flere latinske digte. Selvom produktionen ikke var stor, må den
have været af en vis kvalitet, idet han som den første danske digter udnævntes af Kong Christian den III til "Poeta
laureatus" ('laurbærkranset digter') med et digtervåben (en egegren med agern).
Dette våbenskjold kan i dag ses i Birkerød kirke, hvor det blev påsat
prædikestolen af hans hans søn Christoffer, der var præst i samme kirke.
Billeder af våbenskjold m.m. kan ses
her.
I anledning af laurbrækransningen skrev en anden af datidens store poeter, -
Hans Jørgensen Sadolin, - et hyldestdigt til Petrus Parvus. Digtet er på latin
og er gengivet i Marius Rosenkildes slægstbog fra 1883. I Georg Rosenkildes del
2 til denne slægstbog fra 1963 er digtet oversat til dansk som følgende:
- Da danmarks berømmelige konge Kr.d.3' så dit digt du lille mand, der er
saa stor en kunstner.
- Satte han sig og malte en smuk laurbærkrans om din pande, og over Mus'ens
laurbærkrans satte han en kongelig krone.
- Hvad vil nu dette kloge billede vise? Hvad vil den konge sige med disse
symboler? Vær overbevist om, at billedet er i overensstemmelse med
Virkeligheden.
- Det er kun rimeligt at digtet fortjener en laurbærkrans, og en kongelig
hædersbevisning er for store kunstnere det samme som en kongelig gave.
- Og dyrke nu de hellige digtere, som den meget lærde konge selv dyrker. Og
ær de straalende Muser, som lærer kongen at male.
Petrus Parvus Rosæfontanus døde den 27 august 1559. Han efterlod sin kone Anna
og sønnen Christoffer.
På baggrund af de hyldestdigte og lovtaler der blev skrevet til ham, må han have
været opfattet som en stor begavelse og afholdt lærer.
Blandt andre skrev ovennævnte Sadolin ved Petrus Parvus' død følgende:
Intelligens, fromhed, godhed, veltalenhed, dyd, alt Dette siger dit navn PARVUS
(du lille) - stor er din kunst, men hvorfor er du lille af navn? Den som er stor
i sin kunst kan ikke godt være lille!
På trods af stillingen ved universitetet, synes
hans materielle forhold at have været ringe. Under hans ansættelse har der på et tidspunkt været gældskrav mod ham. Universitetet har
måttet indløse pantsætninger for ham, og ved hans død måtte universitetet yde
hans kone hjælp til begravelsen.
En biografi om Petrus Parvus i Dansk biografisk leksikon fra omkring 1900 kan
ses her.
Bopæl
Petrus Parvus' bopæl under universitetstiden har været
dér, hvor Ehlers kollegium ligger i dag, - dvs. ved det nuværende St. Kannikestræde nr. 9.
I bogen "Borgerlige huse særlig Kjøbenhavns Professor-residentzer 1540-1630"
nævnes, at der i 1500 tallet mellem Store Kannikestræde, Skindergade og
Købmagergade lå 3 gårde, hvoraf den ene lå, hvor Ehlers kollegium senere blev
bygget. Denne gård blev i 1543 overdraget til Petrus Parvus.
Placeringen, - område d øvrste til højre, - fremgår af dette kort over universitetsområdet fra
1581. Klik på billedet for at få vist en større udgave.
Kilder:
H.F.Rørdam. Ny kirkehistoriske Samlinger bind 2. København 1860
H.F.Rørdam. Kjøbenhavns universitets historie fra 1537 til 1621. København 1868
R.F.S Mejborg. Borgerlige huse særlig Kjøbenhavns Professor-residentzer
1540-1630. Kbh 1881