Henrik Parvus
Petrus Parvus' bror - Henrik Parvus - blev under grevefejden i 1536 taget til
fange af Christian den III's tropper og anklaget for at være spion. Han blev
over to dage forhørt og tortureret
Forhørsdokumentet fra 1536 med hans tilståelser findes på Rigsarkivet. Fotos af
siderne kan ses herunder.
Baggrunden for anklagen med Henrik Parvus er følgende:
Henrik Parvus var som sin bror grebet af den Lutherske lære, og han havde i en
periode tætte relationer til den fordrevene Christian II. Han agiterede for ham
i Norge i vinteren 1530 – 1531 og var kongens sekretær, da denne kom til Norge.
Under et forsøg på at tilbageerobre riget, blev Christian II i 1531 pågrebet og
indsat som fange på Sønderborg Slot. Henrik Parvus valgte herefter at gå i
tjeneste som sekretær og hofpræst hos Hertug Albrecht af Mecklenburg.
Christian II
Situationen i Danmark var præget af borgerkrigen - "Grevens fejde" - hvor Grev
Christoffer og hans tropper fra Lübeck, forsøgte at få genindsat Christian den
II. Greven befinder sig i 1535 i København.
Christian den III er på dette tidspunkt udnævnt til Danmarks konge, og han
bekæmpede grevens hærstyrker. På dette tidspunkt, er kun
København og Malmø, tilbage under grevens kontrol. I juli 1535 indledte Christian den III’s
styrker en belejring af København.
Hertug Albrecht var gift med datteren af Christian II’s søster. Drevet af
ambitionen om at erobre den danske kongemagt, gik han i alliance med Lübeck, og
valgte at komme København og Grev Christoffer til undsætning.
Det var Henrik Parvus der overbragte Grev Christoffer og Københavns borgere
brevet fra Hertug Albrecht om, at han ville komme til København, hvilket han
gjorde i april 1535. Han ankom med kone, jagthunde, sit hof og en mindre
hærstyrke.
Efter et års belejring var forholdene i København elendige. I juni 1536 erobres
Amager af Christian den III, og derved var det i forvejen hårdt betrængte
København afskåret fra dets sidste forsyningslinje. Prisen på fødevarer steg
voldsomt. Hungersnøden var truende og hunde, katte og rotter måtte indgå i
københavnernes fødegrundlag.
Det var på baggrund af denne situation, at en række velansete borgere ønskede at
opgive modstanden, og de anmodede derfor Henrik Parvus om, at fungere som
sendebud og forhandle om overgivelse med Christian den III. Han skulle bl.a.
fortælle kongen, hvordan byen lettest blev indtaget, og at flere hundrede
borgere var parate til overgivelse.
Henrik Parvus røber imidlertid borgernes planer over for Hertug Albrecht,
hvorefter flere af dem fængsles.
Christian III
Hertug Albrecht beslutter at spille dobbeltspil. Han sendte Henrik Parvus over i
kongens lejr, hvor han skulle foregive, at være udsendt af borgerne der ønskede
overgivelse, men reelt skulle han forsøge at lokke kongen til et angreb,
hvorunder Hertug Albrecht ville falde ham i ryggen.
Hertug Albrecht håbede samtidig på undsætning fra allierede hærstyrker, men
havde ingen viden om, om disse var på vej. Henrik Parvus skulle derfor
også forsøge at opsnuse hvilke informationer man havde herom i kongens lejr.
Såfremt intet tydede på, at der var hjælp på vej, skulle Henrik Parvus i stedet
forhandle om overgivelse og undersøge mulighederne for, at Hertug Albrecht og
Grev Christoffer kunne få frit lejde.
Henrik Parvus formåede ikke at spille dette dobbeltspil tilstrækkeligt
overbevisende. I kongens lejr blev han mistænkt for at være spion og
underkastet forhør. Over to omgange blev han udsat for tortur, hvorunder han
tilstod ovenstående planer. Han tilbød herefter, at gå i kongens tjeneste.
Sidst i juli 1536 gav København op, og Christian den III
kunne i begyndelsen af august indtage byen.
Fotos af forhørsdokument
Klik på billederne for at se en større version.
Teksten fra dokumentet kan ses i renskrevet version længere nede på siden.
Tekst fra forhørsdokument
Den renskrevne tekst er fra
den digitaliserede udgave af Københavns Diplomatarium, Bind: IV. Side: 495-497.
Nummer: 476 fra www.eremit.dk
Side 1
Henrik Parvus
Side 2
Anno domini 1536 sancti Hans Baptiste dag bekende her Henrich Paruus thette
eptherscrefne:
Først bekende hand pynt, att vedt 300 borgere hagde udtskicket hannom att
skulle giffue theris brøst och then store hunger tiilkende.
Sammeledis bekende att hand j aar siden vor hertug Albrets erende udskicket her
i landet.
Tesligeste om nogle breffue, som han hagde paa et skiib, att skulle løbe tiill
Norge mett vdi paaske, indholdendis om fortrøstning till erchebispen, som han
kaste i stranden.
Item wor hand hosz konning Chrestiarn i Norge, och then tiidt
hand bleff fangen kom hand tiill hertug Albert.
Item vor hand vdi Norge førend
hand kom vdi koning Christierns tienniste.
Och sagde hand att hand for then
skyld, att konning Chrestiern vor fanghen, icke torde giffue sig tiill Danmarck
ighen, epther thii hand hagde verit i hans tieniste.
Side 3
Thette haffuer hand bekend siden hand bleff pynt:
Item att hertug Albert skicket hannom ind vdi Kiøbenhaffn till
greffuen och Kiøpenhagens borgere met nogle breffue, at hertug Albret ville
komme thennom till hielp och vndsettning
Och tallede met Jyrgen Myntemester.
Item at hertug Albret jngthet viste, at hand kom aff byen.
At borgerne haffue skicket hannom vdt, som er Marcus Reff,
Iffuer met syn metfølger, Tydby, der er hans fader broder søn.
Item the breffue till de norske vor en fortrøstning, att ther
skulle komme vndtsettning fran Hollandh och frye kong Chrestiern, att the ther
for skulle were fortrøst.
Item at hand haffuer verit hertug Albrets budt till Kiøpenhaffn och Malmøø.
Side 4
Item att hand vdi ingen anden mening er kommen aff Kiøpenhagen,
end hand aff nogle borgeres befalling skulle giffue Kong. Maytt. alt
leyligheiden tiillkende, then store nødt, som the lide ther i byen.
Item att hand hagde beffalling aff nogle aff borgerne at skulle
vere thennom behielpelig hosz Kong. Maytt., att the motte komme i handel och
giøre Kong. Maytt. vnderuiisning, huor the skulle falle an, och att the icke
kunde holde byen i xiiij dage for øøll och brøds brøst skyldt.
Item at borgerne ville falde fran hertug Albret, att hand ther
fore ville ramme theris beste.
Item att hand gick tiill hertug Albret och gaff hannom tiilkende, att hand ville vdt; tha
sagde hertug Albrett, att hand ville met thet fyrste selff dattinge met Kong.
Maytt. och at hand skulle forfare, om ther vor ingen vndtsettning for hender,
och at thette vor nu paa søndagen, och tiilhielpe at ther motte komme
vndsettning.
Side 5
Item att hertug Albret venter sig vndtsettning aff Burgundi och
att her Henrich skulle forhandle, att hand motte komme tiill datting och at hand
ville sende budt ind tiill hertug Albret ighen och screffuit thennom tiill, om
ther vor vndsettning eller ey.
Item att hand skulle forhøre om ther stod nogen rodt tiill, att
hertug Albret kunde komme syn kaas.
Las Bagge, Dyderick Vedlow, Chort Beyermandt, Thomes Guldsmedt,
Jyrgen Seyman met theris tilhengere gaffue hannom vnderuiisning, at hand skulle
saa foregiffue sagen och gøre anslagen.
Marcus Reff sagde, at Bole Vingkis haffde loffuit at ville
ramme thet beste.
Side 6
Item Marcus Reff, Morthen Stenhvgger och theris tiilhengere
hager giffuet hannom i befalling att the skulle anfalle, the ville vndsetthe
thennom.
Item hertug Albret viste engthet aff før end om søndagen, som
han kom vdt om mandagen.
Item at hand sagde hertug Albret igen hues anslag, som borgerne
hagde sagdt hannom, och nogle therfore bleffue fangen, och hagde ther tiill met
sagdt, at borgerne ville falle fran hannom och haffue konning Chresten ind.
Then tiidt Amag vor indtagen, sagde hertug Albret, nu er vor
kunsth om thet jeg vil vere ther epther, at ieg kand faa dattingen for mig och
min hustrue.
Side 7
Item at Marcus Reff sagde tiill hannom, at ther som Kong.
Maytt. icke vill tro mig, tha haffuer Bold Vinckis loffuit at ville vere godt
for hannom.
Item att hand sagde tiill hertug Albret, at borgerne ville saa
gøre anslag, nar Kong. Maytt's folck felle ahn.
Item hertug Albret befolle hannom, att hand skulle tiil hielpe,
att Kong. Mayt's folck skulle ther saa anfalle epther borgernes anslag, paa thet
att the skulle bliffue ther forrasket.
Item att haffuer hand bekendt, att hand for then sag er
vdtkommet, att hand skulle thet bestille, att Kong. Maytts folck skulle saa
anfalle och forraskis och att hand skulle haffue werit ind vdi byen ighen och
sagde thennom i byen igen nar och huor Kong. Maytt. ville anfatte och ville hand
haffd giffuit siig till Enghaffuen och ther lad siig indsette igen paa the bode,
som vdtføre folck, eller fylge them met ind vdi byen, som saa indriffuis.
Side 8
Chort Beyermand. Dyrick Velow.
Side 9
Thette eptherscreffne haffuer her Henrich bekend anden dag hand
bleff pyntt:
Først att forhandle borgernes sag, om the kunne faa dattingen
och giøre theris anslag.
Siden att forfare, om her er ingen tyding om vndsettning eller
huadt for tyding her vdi landet vor.
Item att Ambrosius mett syn anhenger haffue vdtgiort hannom och
loffuit hannom en skenck, att hand skulle drage vdt i landet och forfare, om
Kong. Maytt. vor vidt et fridt modt och om Hans Nade vilde endnu bliffue
fuldherdig och lenger vpholde Hans Nadis krigis folck, men forlade ther met, och
forfare om ther vor vndsettning och om Kong. Maytts. folck vdi leyret vor vprøct
eller ey.
Tisligeste att hand skulle kundt gøre, att the ville holle
tiill the hagde vpeth alle the heste och hunde ther i byen.
Item at hertug Albret haffuer icke offuer ij tønner meell och
vidt ij fadt vyn, om hand thennom end haffuer.
Item att borgerne sye hvede vdi vandt och drycke mett theris
børn.
Item att hertug Albret och greffuen och menige borgere ville
gerne haffue dattingen, om the viste at the then fange kunde, och gaa met en
huidt kep vdt aff landet, om the kunde faa naade.
Side 10
Item iij skiib, et som hertug, et som greffuen, et som Jørgen
Mynter tilhører, ville the indlegge theris skyudz i samme skiib och se at the
kunde løbe theris kaasz.
Item att the haffue sworet i byen otte dage epther Johannis at
holle byen, och thersom the ther for inden icke faa vndtsettning, ville the
giffue byen vp.
Item att then menige mand ville falle vdt aff byen vidt 800
tiilhobe paa Gudz naade, om the kunde faa naade, ther som the icke faa
vndtsettning.
Item att ther som hand maa bliffue betroedt, thaa ville hand
vnderstaa sig och scriffue ind i byen och flye Kong. Maytt. iiij eller vct
vnder hans hand.